#OT294. Interview om Martinus og min Darwin-bog

I forbindelse med sit evige verdensbillede har Martinus (1890-1981) lavet en række symboler, hvor han bruger spektrets syv farver, som symbol på universets forskellige energiformer. Den religiøse tro er hovedsageligt baseret på følelse, symboliseret ved gul farve. Naturvidenskaben er baseret på intelligensenergien, symboliseret ved grøn farve, og Martinus Åndsvidenskab er baseret på intuition, symboliseret ved den blå farve.            Menneskeheden, der i århundreder har befundet sig i overtro og i troens epoke, er takket være intelligensens klare lys kommet ind i videnskabens eller intelligensens epoke. Men nu står menneskeheden på tærskelen til en ny intuitionens epoke, der vil blive baseret på åndsvidenskab. Bogens tre temaer symboliseres ved de tre farver, gul, grøn og blå.

Om Podcasten

Foredrag af Ole Therkelsen om Martinus Kosmologi Videnskaben har vist, at alle forandringer i den fysiske materie er lovbundne. Martinus (1890-1981) påviser, at der også findes love for psyken og tænkningen. Viden om disse psykiske naturlove vil gøre det muligt for det jordiske menneske at få herredømme over dets mentalitet og efterhånden skabe et kærlighedens og fredens paradis på jorden. Ole Therkelsen, f. 1948, er kemiker og biolog og skriver på grundlag af sit livslange engagement i Martinus Kosmologi. Ole har holdt ca. 2000 foredrag om kosmologien i femten lande på seks forskellige sprog, hvoraf flere kan høres på www.oletherkelsen.dk.