Episode 13 - ADHD – superpower, udfordring og alt imellem

ADHD er en af de mest diskuterede diagnoser i vores samfund.Det bliver hurtigt en debat, som deler vandene. Nogle mener, at der er tale om over-diagnosticering og at det er samfundet og en rigid kasse-tænkning, der gør, at flere og flere ikke passer ind.Andre begræder ikke at have fået diagnosen tidligere, fordi deres liv har budt på gentagne episoder med udbrændthed, misforståelser og hak i selvværdet.Nogle er inkarnerede modstandere af medicin og andre oplever, at det netop var det, der blev et positivt vendepunkt i deres liv.Men rigtig mange mennesker er berørt at ADHD på den ene eller anden måde. Måske har du selv fået diagnosen som voksen? Måske har du et barn med ADHD? Måske er det en kollega eller en kæreste.Samtalen her er med psykiater, Sandra Schoue, som har en privat praksis, hvor hun dels laver udredninger for bl.a. ADHD og ligeledes arbejder med mestringsforløb.Lyt med og bliv klogere på; Hvad ADHD er og ikke erHvad kan gøre diagnosticering sværHvad kan medicin og hvad kan det ikkeHvilke andre strategier er vigtige at læreSkriv dig op til mit månedlige nyhedsbrev for at blive opdateret om podcastepisoder og andet her:https://mailchi.mp/1b6c4c76d206/psykolog-karen-wichmanns-nyhedsbrev

Om Podcasten

Velkommen til ”Måske skulle vi snakke om det?” – podcasten, hvor vi hver uge dykker ned i alle mulige emner, som alle har det til fælles, at det kan være svært at tale om.Jeg tror på, at når vi ser vores kampe, vores udfordringer og svagheder i øjnene og undersøger dem, så mister de den magt, det kan have i vores liv. Og derfra er vi langt bedre i stand til at klare alle de bump, vi kan møde på livets vej.I podcasten vil jeg afdække forskellige emner og også inddrage interviews med andre fagpersoner eller mennesker med en særlig livserfaring, som hjælper os andre til at se og forstå nye facetter af livet. Sammen bliver vi klogere og mentalt stærkere.Vært psykolog Karen WichmannJeg blev færdig som psykolog i 2008.Specialist godkendt i psykoterapi for voksne og i klinisk børnepsykologi.Jeg er forfatter til bogen ”Sunde Grænser”.Følg mig på Instagram på @karen_wichmann.