Diagnoser står ikke i vejen for succes: Mathias Nielsen

Da Mathias Nielsen, CEO i Glad Teknik, får diagnoserne Aspergers syndrom og en ADD-som 19-årig, har han allerede været igennem mange nederlag og flere mislykkede uddannelsesforløb.  Men han lærer meget om sig selv ved at få diagnoserne og med professionel hjælp og et fleksjob, kommer han ind i it-branchen, hvor han får en chance for at bruge sine evner på en meningsfuld måde. I dag har han sin egen it-virksomhed, Glad Teknik, hvor næsten 90% af hans 40 ansatte også har diagnoser.  Vært: Maria Jencel Producer: Kathrine Wismann Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions for Djøf.  

Om Podcasten

Hvornår er man succesfuld? Når man opnår sit drømmejob? Når man tjener mange penge? Når man har mentalt overskud eller en lykkelig familie? Kathrine Wismann taler med en række meget forskellige succesfulde mennesker om, hvordan de har fundet succeserne. Hvad er succes for dem? Og hvad er deres hemmelige ingrediens til at opnå succes? Vi samler alle de bedste opskrifter på succes og deler dem med dig, der lytter med i håb om, at du får inspiration til at opnå dine drømme.  Podcasten er produceret for Djøf af Rakkerpak Productions Hvis du vil vide mere om succes i arbejdslivet, så gå ind på Djøf.dk eller Djøfbladet.dk, hvor der er meget inspiration at hente. Djøf er en faglig organisation for 108.000 samfundsvidenskabelige akademikere.