Tonie

Tonies datter, Antoniett, har muskelsvind. Og da Antoniett flytter hjemmefra, er det dejligt, at huset ikke længere er fuld af ansatte. Men til gengæld kæmper Tonie med at slippe kontrollen. At være mor er også at have været hjælper, håndboldtræner og bisidder hos kommunen, og selvom hendes datter også har fået en masse power af at vokse op med muskelsvind, så er det stadig en kamp, at få den hjælp hun har brug for. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Caspar Eric er født med cerebral parese. Han har både skrevet digte om at leve med et handicap og forsøgt at være en stemme i diverse debatter. Og alligevel har han aldrig rigtig snakket med sin mor om, hvordan det var for hende.  I Mødrene spørger digter, handicapaktivist og cp’er, Caspar Eric, hvad det værste og det bedste ved at have et barn med et handicap er. Og så taler han endelig med sin egen mor om det. Både for at finde nuancerne i det smukke og det hårde, men også for at finde ud af, hvad det faktisk vil sige, at leve med et handicap i dagens Danmark.