#4 Bogen
Hvad er en bog? Og hvordan kan en bog bevæge os fysisk og mentalt? Forfatter Luna Signe Hørdum fortæller om sin rejse med skabelsen af bogen ‘Bag De Gule Gardiner’, en to-årig personlig rejse ind i de tilrøgede kroge af Københavns bodegamiljø. Professor i Digital Humaniora ved Aarhus Universitet, Niels Brügger, tager os gennem bogens historiske udvikling som medie, og grafisk designer Stine Skøtt Olesen beskriver mødet med bogen som æstetisk og sanseligt objekt. Sidst reflekterer stifter af Forlaget Escho, Anders Jørgen Mogensen, over, hvordan selve læseaktiviteten er en indre rejse og netop derfor er udfordret i en tid, da alt gerne skal kunne eksternaliseres og deles.