#97 Sådan laver du en god fedtprocentmåling!

Alt for mange mennesker benytter fedtprocentmåleren i fitnesscentret forkert med upålidelige resultater som følge. I denne podcast går vores vært Henrik Duer og Kasper Danborg (begge træningsfysiologer) bag om teknologien for at forklare, hvad der skal til for at få lavet en god måling. Kasper og Henrik nævner de fem største fejl folk laver, når de skal udføre målingen og til sidst i podcasten kommer de med tjeklisten for den gode fedtprocentmåling. Udover disse spændende punkter diskuterer Kasper og Henrik også følgende: - Hvilken metode til måling af fedtprocenten er den mest præcise - Fedtprocenten er IKKE det eneste, du skal holde øje med - Hvor præcis er badevægten derhjemme? Og hvad gør de dyrere modeller bedre? OBS. Henrik og Kasper er også distributører af InBody

Om Podcasten

Dette er podcasten for dig, der interesserer dig for træning, kost, sundhed og det varige vægttab. Podcasten laves af træningsfysiolog Henrik Duer, der nok er mest kendt som coach og træner på TV3 programmet “Ekstremt Fed”. Henrik har udover sin vidensskabelige baggrund selv +20 års erfaring som træner og coach. Henrik har desuden skrevet flere bøger om det varige vægttab og senest “sunde vaner med succes”