Kroen & Kirken & Garagen #12 - Kroen & Kirken

Du kender måske Tobias Kippenberger bedst som forsanger i The Floor Is Made Of Lava; et band som dog ligger i dvale og ikke har været albumaktuelt siden 2012. Tobias har i stedet givet sig i kast med et dansksproget soloprojekt under eget navn, Kippenberger, og udgav i 2018 EP’en Uden Hænder. I starten af september fulgte han så op med et fuldlængde album, Kroen & Kirken, og i denne podcastserie kan du komme helt tæt på tilblivelsen. Sammen med journalist Tue Sørensen gennemgår Kippenberger pladen track-by-track, og de samtaler, som har fundet sted i Tues garage, har vi fået lov at udgive på Mediano Music. Dette er tolvte afsnit, Kroen & Kirken Serien er produceret af Aloud Media.

Om Podcasten

Mediano Music beskæftiger sig med alle former for musik. Lige fra folk med 30-40 år livserfaring til helt nye kunstnere, der er på vej frem. Hos Mediano Music er det fordybelse, historien og vigtigst af alt musikken, der er i centrum.