Lydlandskabet med Jan og Tanja #5: Nørderi, Spotify-opdagelser og guilty pleasures

Så mødes Tanja og Jan igen til en omgang Lydlandskabet for at tale og nørde om musik. Denne gang med en håndfuld overordnede temaer: koncerter, Spotify contra vinyler, sommerens festivaler, knævrende koncertpublikum, hvordan en tilfældighed i Langå kan åbne nye vinduer, guilty pleasures og ny musik. En udgave af Lydlandskabet vil være utænkelig uden, at 1: Jan får nævnt Bob Dylan, 2: Tanja taler om australsk musik. Forbered dig på en musikalsk rejse omkring Liam Gallagher, topnavn på årets Tinderbox, Vegas Udvalgte, specielt Ganger og Ida Laurberg, den canadiske folk/countrysanger William Prince, australske Thelma Plum, dansk-maliske Faratuben, der optræder på Roskilde Festivalen i år, den britiske popduo Oh Wonder og endelig løftes sløret for sammenhængen mellem svenske Lisa Nilsson, Brasilien, den ikoniske film ”Breakfast at Tiffanys”, Audrey Hepburn og blåbær.

Om Podcasten

Mediano Music beskæftiger sig med alle former for musik. Lige fra folk med 30-40 år livserfaring til helt nye kunstnere, der er på vej frem. Hos Mediano Music er det fordybelse, historien og vigtigst af alt musikken, der er i centrum.