Musikportrættet #7 - Marie Højlund og Portisheads Dummy

Velkommen til en ny Musikportrættet. Marie Højlund har været med i adskillige bandkonstruktioner fra Tiger Tunes over Marybelle Catastrophy til Nephew, har lavet lydkunst i The Overheard og på Aarhus Teater, og så har hun groft sagt en ph.d i lyd. Det sikrede hende tilnavnet "Doktor Lyd" i Nephew, og det er også ordet "lyd" der er centralt i denne udsendelse, hvor Marie besøger Musikportrættet med sin yndlingsplade "Dummy" af Portishead. Denne podcast kredser om ambiens og miljø i musikken og i det levede liv. Det handler om det mystiske, og Marie fortæller om at udvikle lyttesansen i mørke nattetimer på Præstegården i Silkeborg, lyttende efter lydene fra kirkegården. Det handler om det overhørte - de ting man hører, men som ikke er rettet til én, og ikke at høre de ting der ER rettet til én. Men udsendelsen består også at de fem numre som Marie har udvalgt fra sin yndlingsplade, og fortællinger om tilgangen til at lave musik i Nephew, og hvad Maries ankomst til bandet ændrede på. Gæst: Marie Højlund. Vært: Lasse Yde Hegnet. Du kan høre hele udsendelsen her:

Om Podcasten

Mediano Music beskæftiger sig med alle former for musik. Lige fra folk med 30-40 år livserfaring til helt nye kunstnere, der er på vej frem. Hos Mediano Music er det fordybelse, historien og vigtigst af alt musikken, der er i centrum.