Episode 17

Krigen sætter sit præg på Korsbæk, men hvorfor lader Sofus betjent Lauritz smutte og hvordan kan det være, at Ingeborg ikke fortæller Mads om Holger, der er kommet tilbage for at se sin datter? Og nok så vigtigt: Hvad laver Iben og kørelærerens kone egentlig på den rideskole? Gæster: Anne Bakland (komiker), Nikolaj Stokholm (komiker) og manden bag Matador-online, Janus Madsen. Vært: Cecilie Nielsen. Tilrettelæggelse og lyd: Mikkel Andersson og Karen Albertsen.

Om Podcasten

Havde Mads Skjern allerede planer om at åbne en manufakturhandel i Korsbæk, da han ankom til byen eller opstod ideen først senere? Hvorfor vimser Vicki rundt i privaten i en lårkort underkjole, hvis hun helst vil undgå sex med sin noget ældre mand, Arnesen? Og hvad i alverden er den der grå atlaskes med striberne egentlig? Tumler du også med de spørgsmål, så lyt med til podcasten "Meget mere Matador". Her tager vært Cecilie Nielsen og et lattermildt selskab af skiftende Matadorfans os med ud i alle hjørner og afkroge af tv-seriens univers. Vært: Cecilie Nielsen. Tilrettelæggelse: Cecilie Nielsen, Nanna Sloth og Siw Søby Rasmussen.