Episode 18

Åh, afsnit 18!! Kåret af Matadorfans som hele seriens bedste afsnit og også det afsnit, som flere paneldeltagere har glædet sig til at tale om. For hvorfor det er så evigt rørende og fantastisk, at Maude hjælper Hr. Stein med at flygte, hvordan det kan være, at man stadig kan græde til en serie, man kender ud og ind, og om Ingeborg egentlig er en heltinde eller ufattelig traurig og vag? Gæster: Anne Bakland (komiker), Tony Scott (Vært på Go' morgen P3), Sarah Skarum (journalist på Berlingske), Thomas Sode (fotograf og Erik Balling-ekspert) og manden bag Matador-online, Janus Madsen. Vært: Cecilie Nielsen. Tilrettelæggelse og lyd: Mikkel Andersson og Karen Albertsen.

Om Podcasten

Havde Mads Skjern allerede planer om at åbne en manufakturhandel i Korsbæk, da han ankom til byen eller opstod ideen først senere? Hvorfor vimser Vicki rundt i privaten i en lårkort underkjole, hvis hun helst vil undgå sex med sin noget ældre mand, Arnesen? Og hvad i alverden er den der grå atlaskes med striberne egentlig? Tumler du også med de spørgsmål, så lyt med til podcasten "Meget mere Matador". Her tager vært Cecilie Nielsen og et lattermildt selskab af skiftende Matadorfans os med ud i alle hjørner og afkroge af tv-seriens univers. Vært: Cecilie Nielsen. Tilrettelæggelse: Cecilie Nielsen, Nanna Sloth og Siw Søby Rasmussen.