Episode 6

I sjette episode af "Meget mere Matador" forsøger panelet at finde frem til, hvorfor i al verden Ingeborg engang faldt for Holger, der nu er vendt tilbage til Korsbæk. Og så bliver der luftet en kontroversiel teori om, hvad der i virkeligheden forgår, da Hans Christian og Gitte Grå mødes på Skovpavillonen. Værten er Cecilie Nielsen, mens panelet denne gang består af Anne-Marie Langhorn, regerende Danmarksmester i Matador, Sarah Skarum, journalist på Berlingske og filmnørd, Thomas Sode. Tilrettelæggelse: Karen Albertsen, Cecilie Nielsen og Mikkel Andersson.

Om Podcasten

Havde Mads Skjern allerede planer om at åbne en manufakturhandel i Korsbæk, da han ankom til byen eller opstod ideen først senere? Hvorfor vimser Vicki rundt i privaten i en lårkort underkjole, hvis hun helst vil undgå sex med sin noget ældre mand, Arnesen? Og hvad i alverden er den der grå atlaskes med striberne egentlig? Tumler du også med de spørgsmål, så lyt med til podcasten "Meget mere Matador". Her tager vært Cecilie Nielsen og et lattermildt selskab af skiftende Matadorfans os med ud i alle hjørner og afkroge af tv-seriens univers. Vært: Cecilie Nielsen. Tilrettelæggelse: Cecilie Nielsen, Nanna Sloth og Siw Søby Rasmussen.