Episode 8

Matador eksploderer i dette afsnit, lyder det fra panelet i dette afsnit af podcasten Meget mere Matador. Hør med og find ud af hvorfor, ligesom du også får bud på, hvilken scene i afsnittet, der har krævet stor koreografi. Værten er Cecilie Nielsen, mens panelet denne gang består af radiovært Tony Scott, komiker Anne Bakland og manden bag det populære Korsbæk-spil, Janus Madsen. Tilrettelæggelse: Karen Albertsen, Cecilie Nielsen og Mikkel Andersson.

Om Podcasten

Havde Mads Skjern allerede planer om at åbne en manufakturhandel i Korsbæk, da han ankom til byen eller opstod ideen først senere? Hvorfor vimser Vicki rundt i privaten i en lårkort underkjole, hvis hun helst vil undgå sex med sin noget ældre mand, Arnesen? Og hvad i alverden er den der grå atlaskes med striberne egentlig? Tumler du også med de spørgsmål, så lyt med til podcasten "Meget mere Matador". Her tager vært Cecilie Nielsen og et lattermildt selskab af skiftende Matadorfans os med ud i alle hjørner og afkroge af tv-seriens univers. Vært: Cecilie Nielsen. Tilrettelæggelse: Cecilie Nielsen, Nanna Sloth og Siw Søby Rasmussen.