Kirsten Hammann har kastet sig over true crime

Kirsten Hammann er tilbage med en satirisk fortælling om forfatteren Georg, der har skriveblokade og er på sammenbruddets rand. ”Georg-komplekset” hedder romanen, og for at Georg skal genfinde fodfæstet i forfatterbranchen sætter han sig for at skrive en ægte krimi. Derfor har Kirsten Hammann til romanen bl.a. researchet i true crime. Programmets vært, Karoline Kjær Hansen, møder Kirsten Hammann i Botanisk Have i København, hvor Hammann går tur hver dag, når hun skriver, og i programmet fortæller hun om sine arbejdsmetoder, og hvordan de har udviklet sig over de seneste 30 år.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Et liv i underverdenen, research i retsmedicin, nekroporn eller bosat blandt bedemænd. Der er mange veje til at lave de indledende undersøgelser, der danner rammen om de bøger, vi læser. Kom tæt på de oplevelser, forfatterne har, når de lægger an til nye historier, lur deres bedste tricks til, hvordan de får det virkelige liv omsat til ord, og bliv klogere på alt det arbejde, der ligger mellem linjerne.