Morten Sabroe

I samme uge som et-årsdagen for sin brors død udgiver Morten Sabroe romanen ”Der var engang en familie” om relationen til sin bror, Peter Sabroe. Det er en selvbiografisk roman, og i programmet fortæller Morten Sabroe om, hvorfor han skriver ud fra egen hukommelse, og hvorfor han denne gang ikke forsøger at skrive noget, der kan bruges som brænde til familiekonflikternes bål, men derimod med fortællingen forsøger at forsone sig med sin bror.

Om Podcasten

Et liv i underverdenen, research i retsmedicin, nekroporn eller bosat blandt bedemænd. Der er mange veje til at lave de indledende undersøgelser, der danner rammen om de bøger, vi læser. Kom tæt på de oplevelser, forfatterne har, når de lægger an til nye historier, lur deres bedste tricks til, hvordan de får det virkelige liv omsat til ord, og bliv klogere på alt det arbejde, der ligger mellem linjerne.