Mennesker og medier: Mediernes absurde politik-teater

Journalister, politikere og embedsmænd er fanget i et spind, hvor det går hurtigere og hurtigere. Dét er diagnosen i "Entreprenørstaten", ny bog af tidligere Deadlinevært, nu vicedirektør i DJØF Sigge Winther Nielsen. Hvordan det kan blive anderledes, diskuterer han med TV2's nyhedsdirektør Ulla Pors Nielsen og Politikens politiske redaktør Anders Bæksgaard. Opsigtsvækkende redaktørskift: Det var breaking news, da Henrik Qvortrup onsdag blev ny chefredaktør på Ekstra Bladet. Med sagen om brug af fortrolige kreditkort-oplysninger i sin tid som Se og Hør-redaktør er han et kontroversielt valg. Men hvad mener han selv? Kommer han nogensinde fri af sin fortid? Og hvad vil han med Ekstra Bladet? Svensk medieskandale: En nu tidligere reporter på Sveriges Radio havde et forhold til en islamist - samtidig med at hun dækkede ekstreme miljøer. Sagen er forsøgt dysset ned, og det er i sig selv problematisk, siger flere kritikere. Interview med DR-korrespondent Anna Gaarslev om en dyb troværdighedskrise. Skriv til menneskerogmedier@dr.dk. Vært og producent: Kurt Strand.

Om Podcasten

Journalistik, etik og tendenser i mediernes maskinrum. Perspektiv, analyse og baggrund på ugens mediehistorier. Kritiske, konkrete og kontante interview med mediernes magthavere. Skriv til menneskerogmedier@dr.dk. Vært og producent: Kurt Strand.