1 % bedre hver dag - Djuro Vukotic mester i bevidst bevægelse #165

Du møder Djuro, en ”verdensmester” i bevidst bevægelse. Han er manden bag virksomheden bevidst-bevægelse, hvor han hjælper mennesker til at opnå en større bevidsthed. Med sine 29 år har Djuro oplevet mere end de fleste, da han som 3-årig må flygte fra sit hjemland og komme til Danmark som flygtning. En opvækst med en enlig mor, der måtte kæmpe for at få økonomien til at hænge sammen i et fremmed land. Som 23-årig får Djuro konstateret testikelkræft – bliver fejldiagnosticeret og tager selv ansvar for sin helbredelse, hvilket blandt andet fører ham til Indien og Himalaya. Djuro er spirituel og inspireret af Østens filosofier.   Lyt med og få gode tips til hvordan du bliver mere bevidst ved at tage ”kontrollen” over dit sind og din krop.  Denne episode er en hyldest til alle, der har været ramt af kræft og alle der har måttet flygte fra deres hjemland. 2.00 Djuro fortæller om angsten og usikkerheden ved at starte op som selvstændig. 3.30 En tur i haven i badeshorts… i snevejr og minus 15 grader. 5.30 Hvad er du mest stolt over at have udrettet i dit liv? 7.20 Hvordan håndterer du tvivl og usikkerhed? En snak om yoga, forskellen på tanker og følelser. Er dit sind din ven eller fjende? 11.30 Hvad er en mental vinder for dig? Hør om trappemetaforen. Når jeg falder (taber), rejser jeg mig altid op og prøver igen. 13.50 Har du altid været mentalt stærk, eller har der været episoder i dit liv, der har gjort dig stærkere? Det gode liv handler ikke om penge, men om glæde. Husk kærlighed til dig selv. 17.40 Om at være undervægtig og meget genert som teenager til at være dedikeret bodybuilder og tage 40 kg på. 20.40 Kræften kommer ind i dit liv. Testikelkræft, der breder sig til stadie III. ”Jeg var i live, men der var ikke meget liv i mig”. Om bruddet med lægernes planlagte kontrolforløb og rejsen til Indien. Djuro tager selv ansvaret for sin helbredelse, selvom dommen lød på 30 % chance for overlevelse fra lægernes side. 27.45 Åbenbaringerne ved at komme til Indien. Starten på Djuros spirituelle rejse, helbredelse gennem yoga og Østens filosofier. 31.30 Hvad er bevidst bevægelse? Hvad sker der på en løbetur? Hvad er yoga? Yoga elementer, åndedrættet, meditation, Qi-gong, og fantasi/visualisering. 34.40 Djuros tre gode råd til at være mentalt stærkere eller mere i balance: 1) Giv slip, 2) Accept og 3) Tro. Hør bedstefars råd til Djuro: Budi jak (serbo kroatisk) – Vær stærk. og vær vedholdende. 38.10 Djuros råd til yngre 14-årige jeg. ”Du er god nok, som du er”. 40.30 Brug åndedrættet og bliv gladere og mere bevidst. Djuros råd: Start i det små. Du får peace – release øvelsen, som er lige til at gå til. 1000 tak for at du lytter med. Del meget gerne denne episode med en, som har haft kræft eller flugt tæt inde på livet.    Du kan kontakte Djuro herpå mail: bevidstkropsterapi@gmail.com. Linkedin: linkedin.com/in/djuro-vukotic-aa138a202   Denne episode er en recast af episode #17. God lyttelyst. 🤩👍

Om Podcasten

Mental Vinder - for dig der vil være mentalt stærkere