Jack Becher Holst – når døden banker på #130

”Når jeg ser på min stomi i dag, er jeg dybt taknemmelig for den, for den har reddet mit liv. Hvis du skal have en chance for at overleve, så er vi nødsaget til at fjerne din tyktarm. Da jeg kom til målstregen i min første triathlon, havde jeg lyst til at tage min trøje af og vise min stomi. Jeg har udviklet angst i forbindelse med at jeg var syg.” Ordene er Jack Becher Holsts og hans læges. Til daglig driver Jack J.H. Service & Anlæg og er en god familiefar med hænderne skruet rigtigt på. Han blev som 19-årig ramt af blødende tyktarmsbetændelse.  I dag lever han rigtig godt med sin stomi og sygdommen har været med til at ændre hans syn på livet. Han er blevet meget mere positiv og mulighedstænkende. Han har blandt andet startet sin egen virksomhed og gennemført en triathlon. Glæd dig til at høre en spændende samtale, hvor vi kommer vidt omkring. Jack deler sin angst, hans kærlighed til sport og hans fars råd om at stjæle med øjnene. Og han er på en mission, hvor han gerne vil dele sit gode liv med en stomi. Stomi er desværre et tabubelagt emne. 4.30 Hvad ser Jack tilbage på med stolthed i sit 30-årige liv? Jack fortæller om sit sygdomsforløb, behandling, stomioperationen. Undervejs bliver han ramt af tarmslyng og tilbringer en måned på hospitalet. Som 20-årig pige synes man nok ikke, at det er det fedeste at komme på date med en der har stomi. Hør om ikke blot de fysiske udfordringer men også de psykiske udfordringer i forbindelse med sygdomsforløbet. Hør Tommy Jørgensen i episode #64 fortælle om sin nærdødsoplevelse efter et fald ned i en dyb gletsjerspalte: https://www.podbean.com/ew/pb-fez4r-123e91b ”De skal fan…. ikke sige til mig, at det ikke kan lade sig gøre, for så skal jeg nok vise dem.” Jack fortæller om sin ”genopståen” efter at have fået stomien, som et menneske med ekstra mod på livet. Og sporten får igen lov at fylde en del i hans liv: blandt andet motocross og triathlon. 28.00 Jack fortæller, hvad en Mental Vinder er for ham. 35.50 Vi taler om, hvad der kendetegner en person, der ikke er mentalt stærk. ”Jeg kan ikke holde ud at omgås med mennesker, der er negative. Det er simpelthen vildt, hvor meget det kan trække ned på resten af holdet.” 38.00 Jack giver tre råd til dig, der gerne vil være mentalt stærkere. Vend tingene til noget positivt. Husk du lever kun en gang Stil dig selv spørgsmålet: Hvad er det værste, der kan ske? I hvilke situationer er det, at Jack gerne vil være mentalt stærkere? Jack fortæller om, hvordan angsten har været og stadig en del af hans liv. På et tidspunkt tror jeg, at det ikke bliver så sjovt for min angst at være i mit liv, for jeg giver den ikke så meget opmærksomhed. 49.00 Hvad ser, hører og føler Jack, når han præsterer sit allerbedste? Hans stomilæges stemme er med i Jack Mental Vinder følelse. Og så et maratonløb, der ”lige” skal overstås. Hør Jacks råd til sit yngre jeg som teenager og til sit ældre jeg i 2024. Jeg har også mine ting at slås med – og det har vi jo alle sammen.   Hørt udenfor handicaptoilettet: Hvorfor går du ikke over i køen derovre ved herretoilettet? Synes du ikke det er et handicap at have en stomi siger Jack og løfter op i trøjen. Du kan lære Jack bedre at kende og komme i kontakt med ham på Facebook: https://www.facebook.com/jack.f.holst på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/jack-holst-096981243/ Vil du vide mere om, hvordan livet med stomi er, kan du besøge Facebook gruppen stomisterne: https://www.facebook.com/groups/2517148928365836 og stomiguiden.dk   Denne episodes samarbejdspartner er YONEX, som er min foretrukne leverandør når det drejer sig om sportsudstyr til ketsjersport. http://yonex.dk/Cms/ https://www.instagram.com/yonexscandinavia/  https://www.facebook.com/Yonexdk

Om Podcasten

Mental Vinder - for dig der vil være mentalt stærkere