Joachim Fischer – en temperamentsfuld Mental Vinder 1. del #98

”Nogle gange kunne jeg godt være lidt for hård og lidt for dum at høre på til træning, men jeg var heller ikke for stolt til at komme og sige undskyld dagen efter. Christinna og jeg var ikke verdens bedste badmintonspillere, men i perioder kunne vi være verdens bedste par på en badmintonbane og sætte især kineserne under pres. En af de få gange, hvor jeg tænkte inden kampen (VM 2009); den her kamp kan vi ikke vinde - og i løbet af ingen tid fører vi 10-0, og vi vinder kampen stort.” Ordene er Joachim Fischers – en af verdens bedste mixdouble spillere. Hans meritter på badmintonbanen tæller OL- og VM-medaljer, to Europamesterskaber og 13 Superseries titler. I dag er han ekspert kommentator på TV2 Sport Glæd dig til at høre, hvordan Joachim brugte sit temperament til sin fordel i sin karriere. Han giver dig gode tips, der giver dig mere mental styrke og tro på at du kan nå dine mål. 3.50 Hvad er du optaget af for tiden? Hør Joachims badmintonrejse, der startede i Charlottenlund. 11.30 Skiftet fra landsholdsspiller i herresingle til mixdoublespiller. En exit fra landsholdstræningen og en reservetjans sammen med Mathias Boe bringer Joachim ind på landsholdstræningen igen. 17.00 Nyt mixdoublepar ser dagens lys: Joachim Fisher og Christinna Pedersen. 18.30 Hvad er du mest stolt over at have opnået i din badmintonkarriere? 22.30 Hvordan er det med Joachim og forventninger til sig selv? 27.20 Hvordan var den mentale rollefordeling mellem Joachim og Christinna? En snak om samarbejdet med landstræner Lars Uhre. Interviewet fortsætter i episode #99. Episoden er en recast af episode #41. Denne episodes samarbejdspartner er YONEX, min foretrukne leverandør når det drejer sig om sportsudstyr til ketsjersport. http://yonex.dk/Cms/ https://www.instagram.com/yonexscandinavia/  https://www.facebook.com/Yonexdk      

Om Podcasten

Mental Vinder - for dig der vil være mentalt stærkere