…er bare et godt køb
EP116: Du får topmodelydelse, godt kamera og megahurtig opladning. Motorola Edge 30 Ultra leverer, hvad du forventer – og overrasker. Til en pris på 6.699 kroner gør du bare et godt køb, hvis det er Motorola Edge 30 Ultra, at du vælger. Min favoritfunktion er opladningshastigheden, hvor du kan sende batteriet til fuld kapacitet på omkring 20 minutter. Det er en genial funktion, som giver virkelig stor værdi i dagligdagen. Kameraet har overrasket mig positivt. Måske fordi Motorola ikke har ”talt det op”. Selv under udfordrende lysforhold, hvor lys og skygger mødes, kan du stadig skyde et ret imponerede billede. Standardkameraet skyder i 12 megapixels opløsning, men du kan vælge at aktivere 200 megapixels tilstand. Det skal du ikke lade dig snyde af. Så mange pixels giver ikke den store mening. Telefonen er født med den nyeste og kraftigste Snapdragon processor, som sikrer fuld fart på alle de opgaver, at du udsætter den for. Skal du købe? Kampen står mellem Motorola Edge 30 Ultra, OnePlus 10 Pro, OnePlus 10T og måske Asus Zenfone 9 som en joker - Zenfone er klart at foretrække, hvis du ønsker telefon, som fylder mindre i hånden. OnePlus har fordel af, at deres telefoner kan fås med 128 GB lagerplads – og derfor er lavere prissat. Motorola Edge 30 Ultra sælges udelukkende med 256 GB lagerplads i Danmark – som gør den lidt dyrere. Jeg medgiver at valget er svært, men jeg vil nok besøge en mobilbutik og se dem alle ”live”, før jeg endeligt beslutter mig. En god idé kan være, at holde telefonen i hånden rent fysiske. For nogen vil det være en fordel, at Motorola har en mere ren Android-oplevelse end OnePlus. Min vurdering ender på 6 ud af 6 stjerner. Læs hele anmeldelsen af Motorola Edge 30 Ultra her. Mere til historien Motorola Edge 30 Ultra får tre store Android-opdateringer i produktets levetid. Sikkerhedslaget opdateres i fire år.