#6 Mesterens Indre Liv: Jonatan Spang - del 2

Jonatan Spang er vært på Tæt på Sandheden, skuespiller, komiker og tidligere teaterdirektør på Nørrebro Teater. I denne episode går vi tæt på Jonatans mange forskellige drivkrafter både de frugtbare og de knap så frugtbare. Jonatan giver et gavmildt og ærligt indblik i, hvornår han mærker pres, samt de reaktioner, dels når han ikke når at opdage, at han er presset, og dels, når han når at registrere at der er noget på spil for ham. Til sidst kan du høre, hvad Jonatan gør for at kunne præstere bæredygtigt for livet.
Værter: Rasmus Møller og Jakob Hansen, partnere i DoubleYou.

Om Podcasten

Samtaler med ”Mestre” på tværs af sport, erhvervsliv og kultur om deres tilgang til sig selv og livet. For at være en mester, skal man dels mestre sit fag, men også mestre sig selv og sin egen psykologi. Vi går sammen med gæsten på opdagelse i mesterens passion, samt den sårbarhed og de følelser man står ansigt til ansigt med, når man går fuldt ind i det, der er vigtigt for en. Vi undersøger de erfaringer mesteren har gjort for at kunne præstere på højeste niveau på en levedygtig måde.
Værter: Jakob Hansen og Rasmus Møller – Partnere i DoubleYou.