Anders Agger: “Jeg gider ikke aftabuisere døden, fordi jeg bliver så træt af, at vi skal aftabuisere alt muligt”

Ud af tågen ved Gammel Sogn Kirke i Ringkøbing kommer to journalister til syne. Den ene er podcastens vært Mikael Kamber, som i den nye sæson 2 af ‘Min Gåtur Gennem Livet’ endnu en gang vil rejse land og rige rundt for at gå de ture, der har en helt særlig betydning for dem, der gæster podcasten. Den anden er Anders Agger. I sit virke er Anders Agger gået fra at være den unge journalistpraktikant på lokalavisen i Ringkøbing til at lave både nyheder og dokumentarprogrammer for DR. Men selvom den vestjyske by ikke just er et epicenter for mediebranchen, har Anders Agger i størstedelen af sit liv alligevel haft adresse i 6950 Ringkøbing.Derfor er det også oplagt, at Mikael Kamber i den første episode af den nye sæson, skal gå en tur med Anders Agger langs Ringkøbing Fjord.Gæst: Anders AggerVært: Mikael KamberLydlogo og musik: Asger Bosendal  Produktion og klip: Andreas Skøtt Lenstrup Podcasten er produceret i samarbejde mellem Hjerteforeningen og TrygFondens indsats GÅ MED og Heartbeats.

Om Podcasten

Podcasten er produceret af Heartbeats i samarbejde med Hjerteforeningen og TrygFonden.  De fleste mennesker vil kunne pege på en rute, der har haft stor betydning for deres liv. I denne podcast inviterer vært Mikael Kamber derfor en række kendte danskere med ned ad mindernes allé. Vi skal rundt i landet og høre deres historier og nyde naturen. De bedste tanker og samtaler kan opstå på en gåtur, og gang har en positiv indvirkning på både krop og sind. Derfor opfordrer vi også dig, der lytter, til at tage podcasten i ørene og gå med. Podcasten er en del af Hjerteforeningen og TrygFondens indsats GÅ MED. Du kan læse meget mere om alle gæsternes ruter og få inspiration til selv at komme i gang med at gå på gaamed.dk.  Vært: Mikael KamberLydlogo og musik: Asger BosendalProduktion og klip: Andreas Skøtt Lenstrup