Bente Klarlund Pedersen: ”Der var en periode, hvor det var en nødvendighed for mig at gå”

Bente Klarlund Pedersen starter stort set hver dag med en lang gåtur. For hun ved om nogen, at det er godt for både krop og sind at gå. Bente er kendt som hele Danmarks sundhedsprofessor, og til daglig leder hun TrygFondens Center for Aktiv Sundhed. Derfor betyder det også meget for hende at inkorporere gang i sin hverdag. Men hvor det førhen handlede meget om motion, er det i højere grad den positive mentale effekt ved gang, der nu betyder noget for hende. I denne episode inviterer hun vært Mikael Kamber med på sin faste rute ved sit sommerhus i Gudhjem på Bornholm. Du kan både høre Bente Klarlund Pedersen dele noget med Mikael Kamper, som hun ikke har delt med andre før, og så giver hun også konkrete tips til at få flere skridt ind i hverdagen.Gæst: Bente Klarlund PedersenVært: Mikael KamberProduktion: Mathilde Cortese RetsboKlip: Emilie Westh WoldLydlogo og musik: Asger Bosendal

Om Podcasten

Podcasten er produceret af Heartbeats i samarbejde med Hjerteforeningen og TrygFonden.  De fleste mennesker vil kunne pege på en rute, der har haft stor betydning for deres liv. I denne podcast inviterer vært Mikael Kamber derfor en række kendte danskere med ned ad mindernes allé. Vi skal rundt i landet og høre deres historier og nyde naturen. De bedste tanker og samtaler kan opstå på en gåtur, og gang har en positiv indvirkning på både krop og sind. Derfor opfordrer vi også dig, der lytter, til at tage podcasten i ørene og gå med. Podcasten er en del af Hjerteforeningen og TrygFondens indsats GÅ MED. Du kan læse meget mere om alle gæsternes ruter og få inspiration til selv at komme i gang med at gå på gaamed.dk.  Vært: Mikael KamberLydlogo og musik: Asger BosendalProduktion og klip: Andreas Skøtt Lenstrup