Bodil Jørgensen: "Det giver en fornemmelse af frihed at gå"

Bodil Jørgensen har været skuespiller i mere end 30 år, og når hun skal øve en monolog, gør hun det gerne på en af sine daglige gåture med trøffelhunden Godte. I dag bruger hun det at gå som sin eneste form for motion, men for 10 år siden var hun ude for en ulykke, der gjorde, at hun for en stund var lænket til en kørestol. Det kan du høre Bodil fortælle om, når hun inviterer vært Mikael Kamber med på en rute fra sin fortid rundt om Christianshavns Vold, som Bodil plejede at besøge dagligt, da hun først flyttede til København.  Gæst: Bodil JørgensenVært: Mikael KamberProduktion og klip: Emilie Westh WoldLydlogo og musik: Asger Bosendal

Om Podcasten

Podcasten er produceret af Heartbeats i samarbejde med Hjerteforeningen og TrygFonden.  De fleste mennesker vil kunne pege på en rute, der har haft stor betydning for deres liv. I denne podcast inviterer vært Mikael Kamber derfor en række kendte danskere med ned ad mindernes allé. Vi skal rundt i landet og høre deres historier og nyde naturen. De bedste tanker og samtaler kan opstå på en gåtur, og gang har en positiv indvirkning på både krop og sind. Derfor opfordrer vi også dig, der lytter, til at tage podcasten i ørene og gå med. Podcasten er en del af Hjerteforeningen og TrygFondens indsats GÅ MED. Du kan læse meget mere om alle gæsternes ruter og få inspiration til selv at komme i gang med at gå på gaamed.dk.  Vært: Mikael KamberLydlogo og musik: Asger BosendalProduktion og klip: Andreas Skøtt Lenstrup