Lotte og Katja vil ændre datinglivet: Venner skal hjælpe med at finde kærlighed

Lotte og Katja har haft et stærkt venskab i 35 år. Men kærlighedslivet har været mere svingende. Derfor har de nu opfundet den nye datingapp Recommendating, hvor det netop er venner, der skal skrive anbefalinger til singlerne. For hvem kender ens personlighed og skøre dansetrin bedre.Selv fik Lotte nok af dårlige oplevelser på de traditionelle datingsider. Så nu søger hun kærligheden på sin egen. Og Katja har selvfølgelig skrevet en anbefaling.

Om Podcasten

Ulykkelig kærlighed kan vælte et menneske. Men stærk kærlighed kan løfte en gennem de værste kriser og ændre et helt liv. En ting er dog sikkert: Du kan ikke få kærlighed uden smerte.Det her er en podcast om kærlighed. Ikke kærlighed som i eventyr eller i Hollywood-film. I den her podcast træder vi helt ind i stuerne til rigtige mennesker for at høre deres ægte kærlighedshistorier. Din vært er Karin Heurlin - hendes største hobby er netop kærlighed, og hun er ikke bange for at gå helt tæt på, når hun dykker ned i de værste, sværeste og største kærlighedshistorier.