Mette mødte en ny syv uger efter sin mands død

Inden Mette mistede sin mand og faren til sine tre børn, tilbød han at skrive hendes profiltekst til Tinder. For han ønskede, at hun skulle finde kærligheden igen. Mette blev hurtigt forelsket, efter hun havde mistet sin mand. Men det gjorde ikke hendes sorg mindre. Og forelskelse og sorg kan være en uforudsigelig blanding. Mette Bording Nybo fortæller her sin kærlighedshistorie åbent og ærligt. Det har hun også gjort i sine bog ”Lev stærkt – dø smukt” om livet og døden med Thomas. Og i efterfølgeren ”Frygt ikke – elsk kun” om sin egen sorg og kærlighed efter Thomas’ død.

Om Podcasten

Ulykkelig kærlighed kan vælte et menneske. Men stærk kærlighed kan løfte en gennem de værste kriser og ændre et helt liv. En ting er dog sikkert: Du kan ikke få kærlighed uden smerte.Det her er en podcast om kærlighed. Ikke kærlighed som i eventyr eller i Hollywood-film. I den her podcast træder vi helt ind i stuerne til rigtige mennesker for at høre deres ægte kærlighedshistorier. Din vært er Karin Heurlin - hendes største hobby er netop kærlighed, og hun er ikke bange for at gå helt tæt på, når hun dykker ned i de værste, sværeste og største kærlighedshistorier.