Afsnit 1: Liget på Kysten

I september 1943 driver et lig i land på kysten i Sydsverige. Det er få dage efter den danske samarbejdspolitik med den tyske værnemagt er brudt sammen. Den døde er den 25-årige modstandsmand Jens Rølle. Han er druknet. Sådan lyder den officielle forklaring fra de svenske myndigheder. I det her afsnit kommer hans barnebarn i besiddelse af et brev, hvor der er angivet en helt anden dødsårsag, nemlig, at den unge mand er blevet likvideret.

Om Podcasten

I 1943 driver liget af en ung modstandsmand i land på en vindblæst kyst i Sydsverige.I de næsten 80 år der nu er gået, er det aldrig blevet slået fast, hvordan han havnede død på den kyst.Nu er hans barnebarn gået på jagt efter svar. Uvisheden har nemlig forfulgt familien i generationer.Undervejs kommer hun tættere på, hvad der drev hendes unge morfar på flugt under 2. verdenskrig, og hvad der skete i tusmørket, ud fra den svenske kyst i Østersøen, få dage efter samarbejdspolitikken med tyskerne var brudt sammen i Danmark.Hør podcast-serien 'Min Morfars Modstandskamp'.