Min tone i livet: ANYA - Elvis Presley, Can't Help Falling In Love

En meget ung Anya sidder på gulvet i familiens stue. Rundt om klaveret står hendes mor og to storesøstre, der øver sig på en 3-stemmig a cappella-udgave af Elvis' "Can't Help Falling in Love". Lyden og synet gør Anya nysgerrig på tekstens gloser og mening, og det starter en kærlighed til korharmonier, som vokser ind i de sange, Anya skriver i dag.

Anya er aktuel med albummet Faith, der bl.a. indeholder singlerne "These Days" og "Avalanche".

Varighed: 6:50

Om Podcasten

Hvilket nummer giver dig myrekryb, får dig til at danse af glæde eller tager dig med tilbage til dengang du fik dit første kys? Hvilken sang vil du vælge som dit livs soundtrack? I 'Min tone i livet' kan du høre, hvad et enkelt nummer betyder for ugens fortæller. Serien består af korte episoder på 5 til 8 minutter, hvor du kan høre, hvorfor musikken har en særlig plads i hovedpersonens hjerte. Fælles for alle fortællerne er, at de har et helt særligt forhold til en bestemt melodi.