Min tone i livet: Jamal Bendahman - The Master Musicians of Jajouka, The Blessing For The World From God Only

Rifbjergene i Marokko, 1990erne. En ung Jamal er med sin familie på sommerferie i området, hvorfra forældrene stammer. Her hører han kvinder, der synger og spiller repetitive trommerytmer. Det er transcenderende musik, og det fylder Jamal med fredfyldte og rolige følelser. Mange år senere genopdager han genren, og et nummer med sufi-gruppen The Master Musicians of Jajouka hjælper ham til at skrive debutromanen Ash-Shaheed [Vidnet], der udkommer på Forlaget Gladiator 28. marts 2019.

Varighed: 6:01

Om Podcasten

Hvilket nummer giver dig myrekryb, får dig til at danse af glæde eller tager dig med tilbage til dengang du fik dit første kys? Hvilken sang vil du vælge som dit livs soundtrack? I 'Min tone i livet' kan du høre, hvad et enkelt nummer betyder for ugens fortæller. Serien består af korte episoder på 5 til 8 minutter, hvor du kan høre, hvorfor musikken har en særlig plads i hovedpersonens hjerte. Fælles for alle fortællerne er, at de har et helt særligt forhold til en bestemt melodi.