Min tone i livet: Kasper Holten - Johann Sebastian Bach, Goldbergvariationerne (Aria)

"Jeg er ikke et troende menneske, men når jeg hører det her, er det lidt som om, at kaos falder på plads og bliver til en kosmisk ro."

Teaterchefen og sceneinstruktøren Kasper Holten er som menneske fyldt med rastløshed og energi. Men han finder ro, når han lytter til Glenn Goulds indspilning af arien fra Bachs Goldbergvariationer. Den enkle melodi giver en oplevelse af struktur og mening - og er måske det tætteste, Kasper kommer på det religiøse.

Varighed: 7:27

Om Podcasten

Hvilket nummer giver dig myrekryb, får dig til at danse af glæde eller tager dig med tilbage til dengang du fik dit første kys? Hvilken sang vil du vælge som dit livs soundtrack? I 'Min tone i livet' kan du høre, hvad et enkelt nummer betyder for ugens fortæller. Serien består af korte episoder på 5 til 8 minutter, hvor du kan høre, hvorfor musikken har en særlig plads i hovedpersonens hjerte. Fælles for alle fortællerne er, at de har et helt særligt forhold til en bestemt melodi.