Min tone i livet: Kristoffer Lind (2:2) - Eminem, My Name Is

I anden del af vores snak med Radio4-vært Kristoffer Lind kan du høre, hvordan Eminems "My Name Is" fik Kristoffer og to venner til at prøve kræfter med en af hip hop-kulturens grunddiscipliner - grafittimaleri.

En oplevelse, der ikke gik helt som planlagt. For det kan være svært at fremstå som en sej og overlegen graffitimaler, når man er 13 år og aldrig har prøvet det før. Det fik Kristoffer og særligt hans ven Bugge at mærke på egen krop. På den hårde måde!

Hør også første del af snakken, hvor Kristoffer fortæller om sin teen-rapgruppe Odenseposen, hvis Eminem-inspirerede tekst var lidt for hård kost for P3s DM i børnerap.

Radio4s musikprogram Studiestræde med Kristoffer Lind som vært bliver sendt hver fredag kl. 18-20 på Radio4.

Varighed: 4:57

Om Podcasten

Hvilket nummer giver dig myrekryb, får dig til at danse af glæde eller tager dig med tilbage til dengang du fik dit første kys? Hvilken sang vil du vælge som dit livs soundtrack? I 'Min tone i livet' kan du høre, hvad et enkelt nummer betyder for ugens fortæller. Serien består af korte episoder på 5 til 8 minutter, hvor du kan høre, hvorfor musikken har en særlig plads i hovedpersonens hjerte. Fælles for alle fortællerne er, at de har et helt særligt forhold til en bestemt melodi.