Min tone i livet: Leif Sylvester - Ry Cooder, He'll Have To Go

Leif Sylvester Petersen er kunstmaler, grafiker, skuespiller, musiker og sangskriver.

Musikalsk er han kendt for sin originale blanding af Giro 413, spillemandsmusik, blues, rock og jazz, som nok havde lydt anderledes, havde det ikke været for Ry Cooders tex mex-udgave af countryklassikeren "He'll Have to Go" (1976).

Især samspillet mellem harmonika og saxofon var en åbenbaring for Leif, og det blev hurtigt et fast element i hans band Sylvester & Svalerne.

Og hvem ved, måske sangen også spøgede i baghovedet på Leif, da han sammen med Erik Clausen skrev evergreenen "Mormors kolonihavehus"?

Varighed: 7:02

Om Podcasten

Hvilket nummer giver dig myrekryb, får dig til at danse af glæde eller tager dig med tilbage til dengang du fik dit første kys? Hvilken sang vil du vælge som dit livs soundtrack? I 'Min tone i livet' kan du høre, hvad et enkelt nummer betyder for ugens fortæller. Serien består af korte episoder på 5 til 8 minutter, hvor du kan høre, hvorfor musikken har en særlig plads i hovedpersonens hjerte. Fælles for alle fortællerne er, at de har et helt særligt forhold til en bestemt melodi.