Min tone i livet: Lucy Love - Spice Girls, Wannabe

"Det var ligesom at vinde i lotto!"

Rapper og sanger Lucy Love var i 6. klasse med til at vinde en lokal Amager-konkurrence om at være de bedste Spice Girls-efterlignere.

Et genialt PR-stunt fra popbandet, der gav teenagepiger verden over endnu en platform for at dyrke fascinationen af de 5 briter. Og som gav Lucy en vild og selvtillids-inducerende succesoplevelse.

Efter sejren i Amager Centret gik turen til anden runde i Nordsjælland, hvor pigerne fik uventet stylist-hjælp. Det resulterede bl.a. i en overdådig leopard-heldragt med fjerhalskrave til Lucy!

Spørgsmålet er, om det var nok til at klare cuttet til tredje runde - eller snarere en forhindring?

Lucy Love er aktuel med albummet Hammerhead, der udkommer 2. oktober.

Varighed: 6:50

Om Podcasten

Hvilket nummer giver dig myrekryb, får dig til at danse af glæde eller tager dig med tilbage til dengang du fik dit første kys? Hvilken sang vil du vælge som dit livs soundtrack? I 'Min tone i livet' kan du høre, hvad et enkelt nummer betyder for ugens fortæller. Serien består af korte episoder på 5 til 8 minutter, hvor du kan høre, hvorfor musikken har en særlig plads i hovedpersonens hjerte. Fælles for alle fortællerne er, at de har et helt særligt forhold til en bestemt melodi.