Min tone i livet: Maria Juntunen (Nelson Can) - Pharmakon, Intent or Instinct

"Jeg havde aldrig før hørt musik, der påvirkede mig på den måde. Direkte ubehag."

Nelson Can-trommeslager Maria Juntunen blev meget uventet blæst bagover, da et nummer med den amerikanske noise-musiker Pharmakon blev sat på i hendes lejr på Roskilde Festival.

Uventet, fordi nummeret slet ikke minder om andet musik, Maria lytter til. Men festivalstemningen gjorde hende åben over for nye indtryk, og i dag er det fast indslag på playlisten, når hun og vennerne samles om mobilanlægget i Roskilde-lejren. Selvom det er et meget grænseoverskridende og uhyggeligt nummer!

Nelson Can er aktuel med singlerne "Madness" og "Limelight".

Varighed: 6:47

Om Podcasten

Hvilket nummer giver dig myrekryb, får dig til at danse af glæde eller tager dig med tilbage til dengang du fik dit første kys? Hvilken sang vil du vælge som dit livs soundtrack? I 'Min tone i livet' kan du høre, hvad et enkelt nummer betyder for ugens fortæller. Serien består af korte episoder på 5 til 8 minutter, hvor du kan høre, hvorfor musikken har en særlig plads i hovedpersonens hjerte. Fælles for alle fortællerne er, at de har et helt særligt forhold til en bestemt melodi.