Min tone i livet: Micky Skeel, Backstreet Boys - I Want It That Way

Sanger og producer Micky Skeel har ofte følt sig klemt i et musikbranche-smagsdommeri, hvor noget musik regnes for finere og mere respektabelt end andet. Og hvor mainstream-pop ofte ryger i kategorien "guilty pleasure".

Men med alderen er Micky ikke længere bange for at stå ved sin kærlighed til 1990ernes boy band-musik - særligt Backstreet Boys' "I Want It That Way".

Sangen minder også Micky om en danmarksturné med sin hedengangne dance-pop-gruppe PULS. Her var nummeret et hemmeligt, effektivt våben, når de hårde fyre på diskotekerne skulle overbevises.

Micky Skeel er aktuel med albummet Losing Your Love.

Varighed: 7:39

Om Podcasten

Hvilket nummer giver dig myrekryb, får dig til at danse af glæde eller tager dig med tilbage til dengang du fik dit første kys? Hvilken sang vil du vælge som dit livs soundtrack? I 'Min tone i livet' kan du høre, hvad et enkelt nummer betyder for ugens fortæller. Serien består af korte episoder på 5 til 8 minutter, hvor du kan høre, hvorfor musikken har en særlig plads i hovedpersonens hjerte. Fælles for alle fortællerne er, at de har et helt særligt forhold til en bestemt melodi.