Min tone i livet: Nikolaj Manuel Vonsild - Nipsey Hussle, Hussle & Motivate

When Saints Go Machine-forsanger Nikolaj Manuel Vonsild har som mange andre haft brug for at fastholde motivationen under corona-nedlukningen. En sang, der hjælper ham med at finde fokus og energi, er "Hussle & Motivate" med den amerikanske west coast-rapper Nipsey Hussle, der omkom på tragisk vis i 2019. Teksten og sangens energi holder Nikolaj motiveret og hjælper ham med at fokusere på, hvad der er vigtigt for at komme igennem dagen, når han ikke har udsigt til koncerter, rejser eller bare den hverdagslige kontakt med andre mennesker. Afskåretheden har også påvirket den musik, When Saints Go Machine har lavet i corona-perioden. Hør Nikolaj fortælle, hvorfor han synes, at udadvendt og bredt appelerende musik har fået en vigtigere rolle i lyset af pandemien. When Saints Go Machine er aktuelle er singlerne "Emotional" og "Seized the Light" fra DR3-serien Lover. Nikolaj Manuel Vonsild er også en del af duoen Cancer og trioen KhalilH2OP. Foto: Daniel Hjorth Varighed: 7:29

Om Podcasten

Hvilket nummer giver dig myrekryb, får dig til at danse af glæde eller tager dig med tilbage til dengang du fik dit første kys? Hvilken sang vil du vælge som dit livs soundtrack? I 'Min tone i livet' kan du høre, hvad et enkelt nummer betyder for ugens fortæller. Serien består af korte episoder på 5 til 8 minutter, hvor du kan høre, hvorfor musikken har en særlig plads i hovedpersonens hjerte. Fælles for alle fortællerne er, at de har et helt særligt forhold til en bestemt melodi.