Min tone i livet: Signe Høirup Wille-Jørgensen (Jomi Massage / Speaker Bite Me) - Björk, Unravel

Første gang musiker Signe Høirup Wille-Jørgensen hørte Björks "Unravel", lå hun under dynen med 40°C i feber.

Det smukke og vemodige nummer satte den sygdomsramte Signe i en meget speciel tilstand, der har sat sig fast i erindringen.

Siden har nummeret fulgt Signe i afgørende livsøjeblikke - og hun har givet sin egen fortolkning af det under kunstnernavnet Jomi Massage.

Signe Høirup Wille-Jørgensen er senest aktuel med Speaker Bite Me-albummet Future Plans (2018) og kortromanen Priktegning over et år (Asger Schnacks Forlag, 2018).

Varighed: 7:24

Om Podcasten

Hvilket nummer giver dig myrekryb, får dig til at danse af glæde eller tager dig med tilbage til dengang du fik dit første kys? Hvilken sang vil du vælge som dit livs soundtrack? I 'Min tone i livet' kan du høre, hvad et enkelt nummer betyder for ugens fortæller. Serien består af korte episoder på 5 til 8 minutter, hvor du kan høre, hvorfor musikken har en særlig plads i hovedpersonens hjerte. Fælles for alle fortællerne er, at de har et helt særligt forhold til en bestemt melodi.