Min tone i livet: Stine Pilgaard - Anne Linnet, Forårsdag

En hyldest til den stille kærlighed.

Det er Anne Linnets "Forårsdag" for forfatteren Stine Pilgaard.

Sangen minder hende om bedsteforældrenes bornholmerur, der symboliserede bestandigheden i deres ægteskab.

Et bornholmerur, hvis fire ring i timen ikke var forstyrrende for Stine, men gav hende en følelse af tryghed.

Og et billede på en livslang kærlighed, der ligesom bornholmerurets ringen bare fortsætter og fortsætter.

Stine Pilgaard har udgivet romanerne Min mor siger (2012) og Lejlighedssange (2015).

Hendes tredje bog Meter i sekundet udkommer på GUTKIND Forlag 15. maj 2020.

Varighed: 8:12

Om Podcasten

Hvilket nummer giver dig myrekryb, får dig til at danse af glæde eller tager dig med tilbage til dengang du fik dit første kys? Hvilken sang vil du vælge som dit livs soundtrack? I 'Min tone i livet' kan du høre, hvad et enkelt nummer betyder for ugens fortæller. Serien består af korte episoder på 5 til 8 minutter, hvor du kan høre, hvorfor musikken har en særlig plads i hovedpersonens hjerte. Fælles for alle fortællerne er, at de har et helt særligt forhold til en bestemt melodi.