#8 Når "balance" og kropsaccept bliver det nye regelsæt - med Mia Korsholm

I denne episode har vi besøg af Ida og Nikolajs kollega og coach, Mia Korsholm. I en åben snak kommer vi omkring nogle af de udfordringer som Mia ofte ser, hos de mennesker hun møder. For den nye (og på mange måder positive) sundhedsbølge med fokus på balance, kropsaccept og at tillade alle madvarer, har også rejst nye udfordringer. For hvad gør man, når man har hørt alle podcasts, og føler man har den fornødne viden, men alligevel ikke kan omsætte denne viden i praksis? Og hvordan forholder vi os til problemet at "balance", tilladende spisning og kropsaccept for mange blot bliver til nye, ufleksible regler? Hvordan tager man handlekraften tilbage, når man føler sig fanget i begrænsende regelsæt? Det snakker vi om i denne episode.

Om Podcasten

Med Ida Thyrring og Nikolaj Bach. En podcast om mening, mindset og motivation. Dette er podcasten for dig, der vil være nysgerrig på dine vaner, tanker og handlemønstre og skabe varig forandring i det liv. Dig, der ønsker samspil mellem fysisk og mental sundhed. Dig, der ønsker at tage handlekraften tilbage. Vi snakker om coaching, refleksioner og værktøjer, som du med det samme kan anvende til at blive klogere på din inderside og leve det liv, du i virkeligheden gerne vil.