Mine smukke veninder 3:4

Zara beslutter sig for at finde ud hvad der er sket med Mariam, hende hun beundrede så dybt. Hvor er hun og savner hun gruppen? Samtidig er venindegruppen ved at gå i opløsning på grund af Zaras forsøg på at ændre mønstre - flere af veninderne nægter at deltage i gruppesnakken. Zara kommer i tvivl om sit eget projekt. Kan man overhovedet kræve at mennesker sidst i fyrrerne skal ændre sig? Tilrettelæggelse: Zara Wölck. Producer: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

Om Podcasten

Syv piger, med vidt forskellig baggrund og socialklasse, mødes tilfældigt i en skolegård på Frederiksberg i 80erne. Et tæt venskab opstår, og pigegruppen begynder at betragte hinanden som en familie. Sammen opdyrker de en grænseløs venindekultur, som skal holde traumer og fraværende forældre ud i strakt arm. Her, 34 år efter, har deres samværsform ikke ændret sig meget siden teenagetiden, udover at de er blevet til seks. De mistede nemlig én undervejs, den karismatiske Mariam, som stadig spøger. Men er det ikke på tide at bryde gamle mønstre, når man er sidst i fyrrerne? Det mener Zara. Men mener resten af gruppen også det? Tilrettelæggelse: Zara Wölck. Producer: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk