Ministertid - Carl Holst

Carl Holst fik 93 dage som forsvarsminister i den smalle Venstreregering, Løkke dannede efter valget i 2015. Kom med helt tæt på, når Simon Emil i 10. afsnit af Ministertid taler med Holst om beskyldninger om magtmisbrug og grådighed, en desperat forsvarsminister, der bliver ignoreret af statsminister Løkke, mens problemerne tårner sig op i medierne og i Folketinget. Om den glade grundtvigianer, der pludselig kæmper for at finde meningen med det hele. Politisk og personligt. Og om at blive renset langt senere, når ministerposten er røget, vennerne har svigtet og karavanen er draget videre.Afsnittet blev udgivet første gang i 2022.Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille, tidligere økonomi- og indenrigsministerGæst: Carl Holst, tidligere forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Om Podcasten

I Altingets podcast "Ministertid" inviterer forhenværende minister Simon Emil Ammitzbøll-Bille en perlerække af tidligere danske ministre ind til en samtale om deres tid i ministerstolen. Hver episode dykker ned i deres personlige oplevelser og udfordringer, fra de afgørende beslutninger i det politiske maskinrum til de mere ukendte anekdoter, der har præget deres politiske karriere. Podcasten giver et unikt indblik i livet som minister, hvor erfaringer og taktikker deles, og hvor vi kommer tættere på de mennesker, der har formet dansk politik.Vi laver løbende nye afsnit med tidligere ministre, men vi genudgiver også hver uge et af de tidligere afsnit. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.