Ministertid - Kjeld Olesen

Den nyligt afdøde Kjeld Olesen fortæller i dette afsnit af Ministertid om de udfordringer, han måtte forholde sig til som henholdsvis forsvars-, trafik- og udenrigsminister. Sammen med Simon Emil kommer han både omkring hans nænsomhed i beslutningerne omkring besættelsen af Bådsmandsstræde Kaserne, som nu er blevet til Christiania, og da han som trafikminister havde bundet sin prestige op på broen over Storebælt og nægtede at fortsætte på posten, da det blev udsat at bygge broen. Olesen fortæller også om datidens udfordringer med Sovjet, som så anderledes ud end i dag, og om da han takkede ja til drømmejobbet som udenrigsminister, som endte med at blive en hård tid efter NATO’s dobbeltbeslutning.Afsnittet blev udgivet første gang i 2022.Vært: Simon Emil Ammitzbøll-BilleGæst: Kjeld Olesen Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Om Podcasten

I Altingets podcast "Ministertid" inviterer forhenværende minister Simon Emil Ammitzbøll-Bille en perlerække af tidligere danske ministre ind til en samtale om deres tid i ministerstolen. Hver episode dykker ned i deres personlige oplevelser og udfordringer, fra de afgørende beslutninger i det politiske maskinrum til de mere ukendte anekdoter, der har præget deres politiske karriere. Podcasten giver et unikt indblik i livet som minister, hvor erfaringer og taktikker deles, og hvor vi kommer tættere på de mennesker, der har formet dansk politik.Vi laver løbende nye afsnit med tidligere ministre, men vi genudgiver også hver uge et af de tidligere afsnit. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.