Ministertid - Pernille Rosenkrantz-Theil

Pernille Rosenkrantz-Theil er ugens gæst i et Ministertid, som både tager fat i socialdemokratens evne til aldrig at kunne lade være med at blande sig og hendes pludselige skifte fra jobbet som social- og boligminister til i stedet at blive overborgmesterkandidat i København. I afsnittet fortæller Rosenkrantz-Theil også om "krigen om folkeskolen", finansministeriets voksende magt og om ubesvarede sms-korrespondancer mellem hende og statsminister Mette Frederiksen. Der bliver også plads til en anekdote om en "rædselsfuld" ministeroverdragelse.Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille, tidligere økonomi- og indenrigsministerGæst: Pernille Rosenkrantz-Theil, tidligere social- og boligminister samt børne- og undervisningsminister Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Om Podcasten

I Altingets podcast "Ministertid" inviterer forhenværende minister Simon Emil Ammitzbøll-Bille en perlerække af tidligere danske ministre ind til en samtale om deres tid i ministerstolen. Hver episode dykker ned i deres personlige oplevelser og udfordringer, fra de afgørende beslutninger i det politiske maskinrum til de mere ukendte anekdoter, der har præget deres politiske karriere. Podcasten giver et unikt indblik i livet som minister, hvor erfaringer og taktikker deles, og hvor vi kommer tættere på de mennesker, der har formet dansk politik.Vi laver løbende nye afsnit med tidligere ministre, men vi genudgiver også hver uge et af de tidligere afsnit. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.