Ministertid: Rikke Hvilshøj

Rikke Hvilshøj var integrationsminister fra 2005-07, bl.a. under Mohammedkrisen. Hun oplevede et af de heldigvis meget sjældne politiske attentantforsøg her i landet på nærmeste hånd, da hendes bil blev sat i brand i carporten, mens hun og familien lå i deres senge. Og hun landede et bredt integrationsforlig med Socialdemokratene, der lige så pludselig forlod forliget igen.Hvilshøj er ugens gæst hos Simon Emil i Ministertid. Hør med - også når stemningen bliver en smule akavet, da hun får spørgsmålet om den værste kollega under ministertiden og ser både alvorligt og drilsk på Simon Emil. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Om Podcasten

I Altingets podcast "Ministertid" inviterer forhenværende minister Simon Emil Ammitzbøll-Bille en perlerække af tidligere danske ministre ind til en samtale om deres tid i ministerstolen. Hver episode dykker ned i deres personlige oplevelser og udfordringer, fra de afgørende beslutninger i det politiske maskinrum til de mere ukendte anekdoter, der har præget deres politiske karriere. Podcasten giver et unikt indblik i livet som minister, hvor erfaringer og taktikker deles, og hvor vi kommer tættere på de mennesker, der har formet dansk politik.Vi laver løbende nye afsnit med tidligere ministre, men vi genudgiver også hver uge et af de tidligere afsnit. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.