Far og søn hos Mr. Niels Ove: Claes er kronprins i Solrød

Mr. Niels Ove. Når du hører navnet, så tænker du uden tvivl på herretøj i Solrød Center.Nu er Niels Oves søn, Claes Pedersen, kørt i stilling til at overtage butikken. Som kronprins er han allerede medejer og butikschef, og i podcasten her fortæller han om, hvordan det er at arbejde sammen med sin far og på sigt skulle overtage faderens livsværk, der har eksisteret siden 1976.I podcasten fortæller Claes også, hvordan moden er dette efterår og vinter - lige fra hotte farver til typer af tøj, som kunne være gode, hvis du skal have fat i en tidlig julegave. Du hører selvfølgelig også, hvad der slet ikke er moderne mere, og hvor moden generelt bevæger sig hen.Og kan det virkelig passe, at moden i Solrød er markant anderledes end i Køge?Vi kommer også forbi et par sjove anekdoter fra butikken, og så hører du også et par råd til, hvad du skal gøre, hvis du selv vil arbejde med tøj. Og får man egentlig gratis tøj, når man arbejder i en tøjbutik - og hvad med tatoveringer og hvidløg, er det forbudt?Der bliver også uddelt 'Ugens sol og fedtemøg', og vi kommer forbi anbefalinger og tips til Solrød.PODCASTEN ER SPONSORERET AF SOLRØD CENTER

Om Podcasten

'Mit Solrød' - er en podcast, hvor gæsterne er spændende mennesker i 2680 Solrød. Det er mennesker, der brænder for en sag, forening eller virksomhed. De har det til fælles, at de bor i Solrød, kommer fra Solrød, arbejder i Solrød eller har anden tilknytning til byen.Gæsterne taler om den ting, de brænder for, og de fortæller også om deres forhold til Solrød og kommer med tips og tricks til gode steder og oplevelser, samt kommer med bud på, hvad de ville ændre, hvis de var borgmester og bestemte alt.Alle programmer er optaget i en positiv tone og med henblik på at knytte borgerne i byen tættere sammen og lære, at der findes mange spændende mennesker og muligheder helt lokalt.Podcasten er i sæson 3 en specialsæson med samtlige spidskandidater frem mod kommunalvalget 16. november.