Flemming Møldrup – Hvad ville du vælge, hvis penge var ligegyldige?

Da Flemming Møldrup er 21 år, drømmer han om at blive kunstfotograf. Men én kommentar fra en voksen får ham til at opgive drømmen – og gå i panik. I dag fortryder han, at han ikke tog chancen. I Mit Yngre Jeg ser han tilbage på en opvækst uden voksne, der spurgte ind til hans valg, og deler ærligt, hvad det betyder at komme fra et hjem med uendelig frihed – men ingen retning. Det bliver en samtale om passion, selvtillid og om at turde gå efter det, der tænder én – også selvom det ikke virker fornuftigt på papiret.

Om Podcasten

Anne Albrechtsen er 26 år gammel. Hun er nyuddannet, uden fast job og single. Foran hende ligger et liv, hun indimellem ville ønske, hun havde en brugsanvisning til. Derfor har hun bedt en række ældre kvinder om at dele de råd og livserfaringer med hende, som de selv ville give til deres yngre jeg, så hun bliver klædt på til at kaste sig ud i karriere, kærlighed, børn og alt det andet, hun drømmer om. Samtalerne kan du høre i podcastserien ”Mit Yngre Jeg”, hvor hun taler med Gun-britt Zeller, Hilda Heick, Lotte Freddie, Lone Hertz, Vigga Bro, Sonja Oppenhagen og Pia Kjærsgaard om alle deres bedste tips og tricks til at få et godt liv – med plads til at være sig selv.