Lotte Freddie – Gå all in og rejs!

Lotte Tegner Freddie er 90 år gammel, men har stadig en umættelig appetit på livet! Hun fortæller Anne, at hun SKAL rejse ud i verden og deler, hvad hun selv har vundet ved at rejse jorden rundt. Lotte deler også sine bedste moderåd og fortæller Anne, hvordan hun kom over en hjertesorg, da hun som 56-årig fandt ud af, at hendes forhold ikke var, som hun gik og troede. 

Om Podcasten

Anne Albrechtsen er 26 år gammel. Hun er nyuddannet, uden fast job og single. Foran hende ligger et liv, hun indimellem ville ønske, hun havde en brugsanvisning til. Derfor har hun bedt en række ældre kvinder om at dele de råd og livserfaringer med hende, som de selv ville give til deres yngre jeg, så hun bliver klædt på til at kaste sig ud i karriere, kærlighed, børn og alt det andet, hun drømmer om. Samtalerne kan du høre i podcastserien ”Mit Yngre Jeg”, hvor hun taler med Gun-britt Zeller, Hilda Heick, Lotte Freddie, Lone Hertz, Vigga Bro, Sonja Oppenhagen og Pia Kjærsgaard om alle deres bedste tips og tricks til at få et godt liv – med plads til at være sig selv.