Torsdagar Mod til indsigt & udvikling

06 | Gæst - Franz Wilhelm Søes-Cybulski om MOD

av Mod til indsigt & udvikling | Publicerades 2/8/2021

I denne episode har vi en spændende gæst med i studiet. Bag dagens 3. mikrofon sidder Franz Wilhelm Søes-Cybulski, som er indehaver af den erhvervspsykologiske konsulentvirksomhed Transforma.Sammen går vi ombord i begrebet mod og taler med Franz Wilhelm Søes-Cybulskis store erfaring og faglighed om, hvordan vi aktivt kan bruge modet til at skabe et mere rigt og balanceret liv, og hvor begreber som tvivl, frygt og mod alle spiller ind, når vi arbejder med indsigt og udvikling i livet. I dialogen kommer vi vidt omkring, og du kan se frem til spændende synspunkter og personlige historier.Bliv bl.a. klogere på:•At mod er, at turde se på og erkende sig selv og turde se sine egne begrænsninger i øjnene og formidle det til andre. •Det at turde tage snakken om de forandringer, der rammer os, og hvad de gør ved os.•At turde kigge på det, der i udgangspunktet ikke synes rationelt og lige til. Der er meget guld at hente for individer og organisationer, hvis vi finder modet til - og skaber rammer for - åbent at kunne tage dialogen uden at være bange for egne eller andres bedømmelse. •Hvilken rolle ‘mod’ spiller i forholdet mellem alt det vi godt ved, og alt det vi gør, selvom vi godt ved vi burde handle anderledes. •Spændingsfeltet mellem mod og mening. Tør vi stille os op og fortælle, når noget ikke giver mening?•Hvordan vi tænker omkring dét at fejle? Hør Franz’ interessante anekdote omkring dét at fejle og få lidt god inspiration til, hvordan vi aktivt og produktivt kan arbejde med fejl. •At mod og sårbarhed går hånd i hånd. Når vi tør være sårbare, vil vi opleve, at folk ser os som ekstremt modige. •Mod og kultur i organisationer. Det er interessant at kigge på netop nu. Tør vi tale om, hvordan vi organiserer vores sociale relationer i denne tid, hvor alle arbejder hjemme? Har vi en kultur, hvor vi får de ærlige svar, når vi spørger ind til, hvordan vores medarbejdere har det. Den vigtige rolle mod kommer til at spille, når arbejdspladser åbner op, og vi samles igen. •Dét Franz kalder “din egen indre bogreol”, som et udtryk for, at vi meget ofte besidder en stor viden og erfaring, som vi lidt for ofte glemmer at sætte lys på og bruge. •Tvivl, mod og handling. Vi skal redefinere tvivl, så det er produktivt. Og det bliver det, når vi anerkender det, for hvad det er. Vi skal udvise en høj grad af negativ formåen. At suspendere trangen til at handle på alting, hele tiden. Tør vi tvivle længe nok til, at vi bliver klogere. Som altid runder vi episoden af med 3 konkrete råd. Hør Franz Wilhelm Søes-Cybulski give sine 3 bedste råd omkring mod. Tak fordi du lytter med......Værter: Michael Casparij & Vinnie Davida Søndergaard. Produceret af: Nikolaj Iversen. Musik: Dan Henig.

Om Podcasten

Mod til indsigt & udvikling er en podcast, der stiller skarpt på, at hele autentiske mennesker skaber hele virksomheder, og at sundhed, trivsel og styrke i livet først og fremmest bygges og udleves indefra. Bag podcasten står Vinnie Davida Søndergaard og Michael Casparij, der begge har stor erfaring fra erhvervslivet og sportens verden. Vi ønsker at dele ud af de værktøjer og mindset, som vi mener er afgørende for at skabe balance imellem performance, vækst og trivsel, og den fysiske og mentale balance i livet og arbejdslivet. Det kan nemlig godt lade sig gøre at performe som erhvervsleder, topatlet eller helt almindelig menneske, uden at miste sit team eller sig selv på vejen. Vi tager fat på aktuelle emner indenfor denne ramme, og vi vil løbende præsentere spændende gæster bag mikrofonen.