Episode 1: Personlig stil

Denne uges afsnit handler om den personlige stil. Hvad er personlig stil? Hvordan får man den? Og hvorfor er den så eftertragtet?  I dette afsnit taler vi både om stilikoner, stilrejser, Tessa, Iris Apfel og Sussi & Leo.  Mode er nemlig meget mere farverig, vild og upassende end vi tror – og det elsker vi! Hop med ombord og bliv klogere på den personlige stil.

Om Podcasten

Velkommen til Modekoder. En podcast til alle der elsker mode og som ved at mode er langt mere end de fysiske lag. I Modekoder ser vi på de visuelle koder, vi tager på hver dag og undersøger hvad vores tøj egentlig betyder. Vintageekspert Pia Storm og brand-rådgiver Manou Messmann fører dig igennem modens magiske lag, så vær klar til at blive forført (og måske også berørt) af mode!