Episode 11: Royale modeikoner

I dag handler Modekoder om de royale modeikoner. Vi skal selvfølgelig tale om Dronning Margrethes blomstrede regnfrakke, der stjal opmærksomheden fra alt og alle på Gråsten og så skal vi dykke ned i Dianas vilde garderobe, der indeholdte alt fra cykelshorts til ”The revenge dress”. De royale har altid været en stærk inspiration i ethvert samfund, men hvad skal der til for at en royal bliver udnævnt som et modeikon? Det giver vi vores bud på i dagens podcast.

Om Podcasten

Velkommen til Modekoder. En podcast til alle der elsker mode og som ved at mode er langt mere end de fysiske lag. I Modekoder ser vi på de visuelle koder, vi tager på hver dag og undersøger hvad vores tøj egentlig betyder. Vintageekspert Pia Storm og brand-rådgiver Manou Messmann fører dig igennem modens magiske lag, så vær klar til at blive forført (og måske også berørt) af mode!